Funktionel træning med høj intensitet 

Klik her for at redigere underoverskriften.

For godt tre år siden startede tre unge mennesker Crossfit® i Thisted. De skabte et fedt træningsmiljø, som rigtig mange thyboer har taget til sig. Et træningsmiljø, hvor der er plads til alle - også dem, som ikke befinder sig godt i diverse fitnesscentre. Et miljø, hvor man bruger hele kroppen og arbejder med både egen kropsvægt og vægtstænger, traktordæk og andre sjove ting. Et miljø med masse sjov, sved og hygge.

Vi stod desværre i den situation, at de tre unge mennesker meddelte, at de lukkede centeret 30. september på grund af manglende tid og overskud i hverdagen.

Vi er en gruppe, der kæmper for at bevare denne træningsform her i Thy. Derfor har vi oprettet en forening, som har samme formål og koncept som det center, der nu lukker - Thy Boxen kalder vi os, og vi henvender os til hele Thy, da vi er den eneste forening, der tilbyder denne form for træning i vores område.

Vi mener, der er grundlag for en god og sund forening - både målt på antallet af medlemmer og på økonomien. 

For os er det vigtigt med dygtige instruktører, og vi har 7 instruktører, der kører holdene og kvaliteten er i top.

Vi er en forening med masse ildsjæle, der arbejder på frivillig basis, og som gerne vil bidrage til Thys positive udvikling, Da Crossfit® er en meget populær motionsform, som er tilgængelig i det meste af landet, synes vi selvfølgelig ikke, at Thy skal være en undtagelse. Vi vil være med, hvor det sker!